Naturbaum | v/Ursula Baum Hansen | Pennehave 3F | 2960 Rungsted | +45 45 86 14 42
 FORSIDE
 NATURBAUM
 FOTO'S
 PRISER
 KONTAKT
 
 
Naturbaum

Ursula Baum Hansen

Har udstillet i Øksnehallen i København, i Trommen, Hørsholm, i Rygårdscentret, Gentofte, hos Coloplast i Kokkedal, på Rigshospitalet i København, på Søllerød hovedbibliotek og Espergærde bibliotek.
Næste udstilling er på Nivå Bibliotek i oktober og november 2002.

Har modtaget bidrag fra Friluftsrådet til afholdelse af udstilling.
Har solgt til private, til Wonderful Copenhagen, Hørsholm Kommune og Rødovre menighedsråd.

Citater fra følgende aviser:
Søndagsavisen, Ugebladet (Nordsjælland), Det grønne Område (lokalavis) og Helsingør Dagblad.
"75 billeder, der skildrer skønheden i Nordsjælland. Bløde landskabslinjer, dybe farvemættede
bøgeskove, og solen, der spiller i en trækrone. Fotografen Ursula Baum Hansen har med sikkert øje foreviget stemninger og landskaber i den nordsjællandske natur."

"Ursula Baum Hansen har fotograferet, siden hun var 14 år. Hun ville oprindelig være tegner
og gik på tegne- og malerskoler, men endte med at blive skønlitterær oversætter.
Da hun for godt syv år siden flyttede til Rungsted, blev hun så betaget af den umiddelbare
natur, at hun ikke kunne lade være med at fotografere den. Det er i den sidste tid blevet
til en lang række fotografier med landskaber, dyr, skov og sø med mange motiver fra Nordsjælland."

Fotografering er mange ting.
Der er modefotos og der er reklamer for brugsting, der er madfotografering og portrætfotos, og der er fotografer, der ser det som deres opgave at vise triste eksistenser og livets negative sider i alle dets afskygninger.
Jeg fotograferer naturen, som jeg opfatter den, smuk og tilgængelig for alle, der vil se den. Jeg
sidder hverken i en flyvemaskine eller klatrer op i høje bygninger eller stilladser for at få et
exceptionelt overblik, men går der, hvor alle færdes, og præsenterer det, jeg ser, i håb om at
det kan skabe glæde og optimisme, også for dem, der ikke har mulighed for at komme ud.
Jeg vil tilføje, at jeg også har en del Københavnerbilleder, set fra en lidt usædvanlig vinkel.

 © Naturbaum. 2002. All rights reserved. Webmaster